Kontakt os

Tlf.: 57 83 33 48 Butik: Man-fredag 7-16.30 - Lørdag 9-13
Telefon er åben: Man-fredag 9-16.30 - Lørdag 9-13

Adventure Tour 2010

Adventure Tour på motorcykel i Syd Afrika og Mozambique i januar 2010
Vel hjemme fra vores Sydafrika tur med overnatning på 17 forskellige hoteller og 4.522 km bag os og en masse store opelevelser i bagagen, kan du nu læse om vores tur her på siden.

Fra de lokale blev der vist stor interesse for vores tur. Da vi ankom til speditions firmaet for at pakke vores cykler ud, bød en journalist fra The Mercury os velkommen. Han var meget intersseret i hvorfor vi var der, hvor vi skulle hen. Læs nedenstående artikel. Se den i større format
Lokalt motorcykel magasin laver artikel om vores tur
En journalist fra et motorcykelmagasin i Johannesborg viste også stor interesse for vores tur. Ham mødtes vi med nogle dage og har skrevet følgende artikel om vores tur. Læs mere her
Øvrige billeder fra turen!
Se mere her
Dagbog..dagbog fra vores Afrika tur!
Så blev det endelig den 3 januar, vores tur til Syd Afrika er i gang. Vi mødtes i lufthavnen kl 17.30 og jeg tror alle havde lidt sommerfugle i maven. Vi fløj ca. kl 20. 30 godt en time forsinket. Første stop var Frankfurt og herefter gik turen til Johannesburg, en meget lang nat, men jeg tror da alle fik sovet lidt. Flyet var forsinket, så vi nåede ikke vores planlagte afgang til Durban, men kom af sted med det næste fly. Vejret her i Durban er overskyet med en behagelig temperatur. Vi har fundet vores første overnatningssted Diamond Guesthause. Lige nu slapper alle af i deres tildelte værelser og bagefter går turen til byen for at finde et spisested.

Det er blevet tirsdag morgen, vi bliver hentet af en taxa og kørt ud til vores motorcykler. Vi har aftalt at køre ca. 11.30, så alle har travlt med at få samlet deres motorcykler og få pakket. Vi er et par piger som prøver at være hjælpsomme og begynder at sætte spejle og vindspejl på en Monster 695, som Finn har udlånt til Vita, Vi må dog søge hjælp hos en af mændene (pokkers). Vi kommer af sted næsten som planlagt. Vi har delt os i to hold. Det ene hold består af syv personer, Anne Thea på en Monster 620, Michael på en Monster 800, Vita på en Monster 695, alle udlånt af Finn, Erik på sin Bmv , Max på en Elefant og Finn og Anja på deres Multistrada 1100. Vi kæmper lidt for at finde ud af Durban. Sidst på eftermiddagen finder vi Sani Pass hotel hvor vi slutter dagen med et dejligt måltid mad. Andet hold er kørt til St. Lucia som ligger 200 km nord for Durban ude ved kysten.

Onsdag morgen har vi aftalt at køre til Lesotho. Vi køre fra vores hotel kl. 9 og alle er spændte på turen. Efter at ha kørt gennem første paskontrol, hvor vi fik at vide at vi ikke kunne køre ret langt på vores motorcykler, starter en meget spændende tur til det højeste bjerg i Sydafrika Sani Pass som er 2874m. Et par km oppe af bjerg vejen må tre motorcykler opgive og vende om. Vi andre bestemmer os for at fortsætte. Men vejen er så fyldt med store huller og store sten og vand der kommer løbende hen over vejen så vi bestemmer os for at parkere motorcyklerne.

Vi stopper den første bil der kommer og spørger om vi må få et lift op til toppen. Det er den mest forfærdelige biltur vi har været udsat for, men også meget spændende. Vi når toppen mere eller mindre mørbanket, chaufføren forlanger 200 Ran, aftalen var ellers 50. Vi hopper hurtigt ud af bilen og chaufføren skynder sig videre. Vi er på grænsen til Lesotho og skal endnu engang vise vores pas. Max opdager til stor forvirring at han har mistet sine briller og sit PAS.

Her er gode råd virkelig dyre, hvordan får vi fat i chaufføren igen. Der er megen snak frem og tilbage, solen brænder og det er meget varmt med alt vores mc tøj på. Bliver vi mon smidt i fængsel og skal overnatte på et stengulv ?. Vi får fat på chaufføren og gudskelov lover han at komme tilbage med passet igen. Det venter vi så på resten af eftermiddagen og endelig kommer passet. I mellemtiden har vi nydt den meget smukke udsigt og vi har også været på Afrikas højeste beliggende bar. Næste problem bliver så at finde nogen vi kan køre ned med igen. Men langt om længe finder vi da heldigvis nogen der vil tage os med ned igen. Vi bliver fordelt i tre biler og endelig går det nedad igen.

Jeg (Anja) kommer af sted i den første bil, en bil med vildt fremmede mennesker, men jeg kommer da levende ned og bliver sat af ved paskontrollen, hvor længe jeg skal vente her, er meget usikkert og det bliver snart mørkt. Finn, Max og Erik bliver sat af ved deres motorcykler og så er det om at komme ned til paskontrollen inden den lukker. Jeg sidder stadig lidt utryk og venter på at de skal komme, ja jeg må jo indrømme at jeg var krøbet lidt i skjul, for dem der satte mig af sagde at jeg skulle passe meget på. Finn kunne da heller ikke få øje på mig da de kom til paskontrollen, så han nåede vidst at blive lidt hed om ørerne. De andre ventede på os hjemme på hotellet. Det var en meget spændende dag for alle. Vi afslutter dagen med lækker mad og planlægger næste dags oplevelser.

Så er det blevet torsdag. En tur i poolen, en go gang morgenmad og så er det af sted igen. I dag går turen til Clarens en tur på ca 370 km, de første 100 km tog vi på jordvej i meget smukke omgivelser, bjerge op og ned. En Ducati kan pløje sig gennem alt (lidt reklame skal der vel også være plads til) På vejen passerede vi en meget stor sø, Woodstok Dam. Vi kørte gennem Golden Gate national park, her så vi aber, strudser og Antiloper. Området var utroligt smukt at køre i, det kan ikke beskrives, men skal opleves. Sidst på eftermiddagen begyndte vi at se efter et sted at overnatte. Og nu er vi på Maluti Mountain Lodge, et rigtig dejligt sted. En overnatning koster 300 kr med morgenmad.

Fredag. Denne dag starter også i poolen, morgenmad og så er det op på vores trofaste Ducatier igen. I dag skal vi til Johannesburg. Vi køre mod Bethlehem og videre mod Frankfort, vi fortsætter mod Heidelberg. Hele området er meget fladt i forhold til alt det andet vi har set. Vi skal 6 km syd for centrum for at se en gammel guldmine i Gold Reef city. Vi er to der er blevet på overfladen, de andre fem er kørt i elevator ca 220 m. under jorden. Alle er kommet sikkert op igen. Nu står vi og venter på en fyr der hedder Kenn Slater, han kommer på sin mc. og viser os vej gennem byen til Alberton i den sydlige del af Johannesburg, hvor vi skal overnatte i Borisimo Guest house. Dagens etape har været på ca. 370 km. Nu skal vi ha en fortjent øl, lidt mad og så er det på hovedet i seng. I morgen fortsætter turen Witbank, Middelburg, Belfast, Dullstyoom og Lydenburg.

Lørdag: Vi skal finde ud af Johannesburg, men vi har Kenn Slater til at vise os ud, Han bor i byen, er forsikringsmand og så arrangere han motorcykelture. Han udgiver også et blad på nettet, der hedder Red Line. Kenn tager en masse billeder af os, som kan ses på siden Red Line.Vi kører igennem et meget fladt landskab, men omkring Lydenburg bliver landskabet utroligt smukt vi ser da også en flok vilde dyr. Omkring kl 16 lander vi i Misti Mountain Lodge et rigtig hyggeligt sted med dejlige værelser, swimmingpool og noget go mad og aberne render rundt uden for vinduerne. Dagen etape har været på 400 km. I morgen går turen videre gennem Sabie, Graskop, Pilgrims Rest hvor vi spiser frokost videre til Nielspruit og Malelane Gate som er indgangen til Kryger Parken. Her skal vi mødes med det andet hold og høre om alle deres oplevelser.

Søndag: Vi starter efter morgenmaden og køre igen gennem smukke landskaber. Det går meget op og ned hele tiden, men alle motorcykler klarer det godt, vi har kun haft vrøvl med lyset på en af cyklerne, Max`s elefant. Vi spiser lidt på Pilgrims Rest og handler lidt. Turen fortsætter i ca 35 graders varme. Efter at ha kørt godt 300 km, ankommer vi til Malelane Lodge, som ligger lige op af Krygerparken. Det er et utrolig flot sted. På teressen kan vi se ud over Olifant River. Der går elefanter og flodheste og vi har set et par krokodiller. Vi har snakket med det andet hold. Desværre var der ikke plads til dem, her på Malelane Lodge. Vi Skal op og ha noget rigtig go mad, men For at komme op på restauranten skal vi passerer en lille flod hvor der er krokodiller. Under broen ligger der da også en meget stor en (mindst 70 cm), men vi kommer da heldigvis levende over. Vi hørte senere at en ca 27 åring kvinde og mor til to børn, fra Cape Town i fuldskab havde svømmet en tur i Olifant River, hendes liv endte i en krokodilles gab.

Vi møder en flok danskere (jyder). De er 65 pers. der igennem deres bank har planlagt en tur til syd Afrika. De var meget interesseret i at høre om vores tur. Det er jo ikke hver dag man møder en flok danskere på motorcykler i Syd Afrika.

Så er anden uge af vores Afrika tur startet, det er blevet mandag. V i har aftalt at køre fra Malelane ca 9.15. I dag går turen til Mosambique, en tur på ca. 150 km. Vi ankommer til grænsen i stegende hede og alle er på kogepunktet. Men heldigvis får vi hurtigt stemplet alle vores pas og carnet. Vi er i Mosambique.. Et helt andet land, her er møgbeskidt og landskabet er så fladt, så man føler at man kan se til verdens ende. Vi skal besøge Johnny, som er den danske ambasadør og Anita , hans kone. Ca. ved 13.30 ankommer vi til Maputo, vi skal mødes med alle de andre. Turen gennem byen var rigtig hård, med meget tæt trafik, en million mennesker og stegende varmt, under hjælmen, ja, omkring 100 grader. Nogen bliver indkvarteret rundt omkring i byen hos danskere og nogen af os bor hos Johnny og Anita. Ved 18 tiden serverer de et dejlig måltid mad for os alle. I morgen er der forskellige ønsker om hvad folk vil, nogen vil shoppe, andre vil besøge et børnehjem og så er der nogen af os der vil ud og ha noget luft under vingerne.

Tirsdag. Vi skal på siteseeing og Johnny har lovet at køre forrest. Vi køre en tur ud langs kysten og ser lidt på befolkningen og alle deres boder. På en meget lille restaurant bestiller vi noget mad som vi senere vil komme tilbage og spise. Bagefter fortsætter vi ind i byen, ser lidt på den og køber lidt souvenir. Med det samme vi stopper bliver vi overfaldet af sælgere. Vi får spist vores frokost og så går turen hjem igen. Nogen tager den lige på hovedet i poolen og så bliver der lagt planer for de næste dage. Om aftenen går vi alle ud og spiser.

Onsdag morgen skal vi af sted alle sammen ca. kl. 8. Johnny viser os vej ud gennem byen og så går turen til Sunset beach Lodge. Vi følger hovedvej N1 op i nærheden af Chidenguele, en tur på ca. 200km. De første 100 går fint nok, men så begynder dramaet, der er vejarbejde og asfalt arbejde omkring de næste 100 km. Og det er bare fuldstændig umuligt at køre, der er kæmpe huller og nogen af dem er dækket at sand, som man først opdager når man er ved at blive revet af cyklen, der køre store lastbiler overalt med asfalt og sand og det støver så vi er ved at blive kvalt. Alt er bare et kaos, nogen motorcykler klarer vejen bedre end andre, andre kan kun køre omkring 20. På et tidspunkt må de bagsædepasserer der er, over i en følgebil vi har fået. Jesper som er med på turen har været så uheldig at brække sin hæl, ja han fik en meget stor fisk på krogen da han var på havfiskeri. Godt han ikke blev revet over bord. Nå tilbage til vejen. Flere af cyklerne vælter i sandet, når de prøver at trække ind til siden, når der kommer modkørende. Der bliver bandet en hel del og flere er lige ved at opgive. Der er et par enkle af de seje drenge der bare syntes at det er så fedt. Til sidst når vi da til vejs ende, tror vi. Men endnu en stor prøvelse venter. Vores lodge ligger ca. 6,5 km ud af en sandvej. Nogle opgiver på forhånd og andre kæmper sig igennem. Også her er der nogen der vælter og sveden hagler på os alle. Puha, vi når frem. Johnny har booket værelser til os, tror vi, men kontoret i Sydafrika har da bare lige glemt at sende beskeden videre til Lodgen. Vi hænger vist lidt med næbbet alle sammen. Gudskelov har stedet en utrolig frisk ejer og finder en soveplads til alle. Der bliver talt meget om dagens strabadser under middagen.

Torsdag morgen og vi skal op på cyklerne igen. Et par garvede gutter må køre motorcyklerne ud for pigerne, for de er gået i strejke. Vores næste overnatning er på Barra Lodge som ligger på en tange omgivet af turkis farvet vand. Turen er på ca. 230 km og det er stadig stegende hedt. Et langt stykke af vejen er farlig at køre på, for der er fyldt med meget store huller, nogen af dem er 30 til 4o cm. dybe. Vi ankommer om eftermiddagen. Også denne Lodge ligger meget langt ude af en sandvej. Og endnu engang er der nogen der vælter (også de gamle garvede crosskørere). Pigerne nægter at køre, så de må ind i Jespers lejebil og endnu engang må et par af drengene køre to gange. Men vi lander det mest pragtfulde sted, brede sandstrande, palmer, turkis hav og fede stråhytter og barer med kolde drinks. Vi slapper af resten af denne dag og det har vi fortjent.

Det er blevet Fredag og vi skal alle ud på en ocean safari og dykke. Der er meget STORE bølger og turen vare ca. to timer. Desværre møder vi ikke den store hvalhaj som kan blive op til 14 meter men vi ser delfiner som kommer springende gennem bølgerne. En rigtig fed tur men også lidt grænse overskridende, vi ligger tæt på et rev, som vi ikke må komme i nærheden af og der er meget strøm, gummibåden flytter sig også hele tiden for ikke at komme for tæt på revet og en gang imellem er den meget langt væk fra os og vandet er meget dybt og det føltes lidt farligt når man pludselig er lidt alene, jeg ved da heller ikke hvordan vi havde reageret hvis den store hvalhaj pludselig var dukket op. Finn havde nær mistet en finger da han kom for tæt på en strips, han blødte meget og blev da heldigvis i gummibåden, hajer kan jo lugte blod på lang afstand. Jeg ved ikke om det var den høje bølgegang eller blodtabet det gjorde ham dårlig. Ingen af os blev søsyge, kun tæt på. Efter sejlturen blev vi sat af på stranden, nogen kørte i en jeep tilbage til Lodgen og andre løb tilbage i sandet, hvad de fortrød, for sandet var så brændende varmt at man næsten blev forbrændt under fødderne. Resten af dagen slapper vi af. Stedet har en kølig pool og kolde drinks. I morgen skal nogen af os ud at ride på de hvide strande. Galop Galop.

Lørdag er en rigtig slap af dag. Michael, Christina og jeg (Anja) er stået tidligt op for at ride en tur på de hvide sandstrande, mens andre vil ud at dykke med flasker på og andre med snorkel, de leder stadig efter den store hvalhaj. Et par stykker er taget ind til byen for at se lidt på den. Ellers foregår dagen ved poolen med kolde drinks. Ved tre tiden lejer Finn og jeg (Anja) en quats (atv) og køre rundt blandt befolkningen, det er utroligt spændende at se hvordan de bor i stråhytter og lerhytter. Vi har en guide med der fortæller om stedet og lidt om hvad de dyrker for at overleve. Vi møder mange børn, der alle vinker og giver os et klask (give me five) i hånden. Sidst på aftenen spiser vi alle sammen på stranden, hvor der også er underholdning med olietønder og afrikansk dans og sang.

Søndag morgen er hold to meget tidligt oppe. De har planlagt at køre kl 5. Turen går tilbage til Maputo, hvor de vil overnatte inden de tager op til Mette og Michael i Kryger Parken. Vi andre har planlagt at køre ved 8 30 tiden. Der kommer en lad bil og henter pigerne og deres motorcykler og køre dem til Xai Xai, hvor vi skal overnatte. Vi andre tager de ca 250 km på den før omtalte faktisk umulige vej. Vi lander ved 15 til på vores lodge , der ligger lige ud til vandet. Jeg tror at hele omegnens ungdom holder til her ,her er sort af mennesker og de spiller MEGET højt musik. I morgen går turen til Maputo, hvor vi skal overnatte hos Johnny og Anita, inden vi fortsætter til Sydafrika.

Det er mandag og Vi har forladt Barre Lodge, som efter min mening må være tæt på paradis. vi i Maputo om eftermiddagen. Vi spiser frokost inden vi kører ud til Johnny og Anita. Hold to er taget af sted om morgenen, de fortsætter mod Kryger parken. Resten af dagen går med snak og hygge omkring poolen. Et par af os (Finn og Anja) smutter op på Indy Village hotel og restaurant og spiser aftensmad. Hotellet er utroligt stort og flot.

Tirsdag morgen tager de meget morgenfriske af sted allerede kl. 6. Os der er knapt så morgenfriske tager af sted ved 9 tiden. Det er svært at løsrive sig fra morgenbordet , når Johnny først begynder at fortælle om Sydafrika og Mosambique. Vi køre ud af Maputo og køre mod Graskop i Sydafrika, hvor vi skal overnatte på en B og B. Turen ud af Mosambique er meget varm, men så snart vi når et stykke ind i Sydafrika falder temperaturen og det bliver mere behageligt at køre. Om eftermiddagen er hold et samlet igen og vi slutter dagens oplevelser på en af byens spisesteder.

Onsdag morgen går turen gennem smukke landskaber, bjerge op og ned, flotte vandfald og floder. Her er utroligt grønt og frodigt alle steder. Om eftermiddagen når vi til Hoedspruit, hvor vi skal overnatte. Dagens tur har været på ca. 200 km. Endnu en dag hvor alle Ducatierne har kørt uden problemer. Et maveonde har ramt flere her på holdet, fem har ligget brak på skift, men indtil videre er det ikke gået ud over køreturen. Vi er et par stykker der håber på at slippe. I morgen går turen til Kryger Parken. Det bliver rigtig spændende at se alle de vilde dyr, vi skal bo på en Lodge inde i parken, hos Michael og Mette

Vi starter fra Hoedspruit ca. kl. 10 og maverne har det rigtigt slemt. Turen går til Kryger Parken, hvor vi skal bo hos Mette og Michael på Mbizi Bush Lodge. Mbizi Bush Lodge er med sine 27 ha. en del af Grietjie private nature reserve. Grietjie ligger i Balule området der er en del af Greater Kryger National Park. Vi er fremme ca. ved 11 tiden. Ved indkørslen til parken møder vi hold to, som er på vej ud. De skal sydpå. Næsten alle fra hold to har også været ramt af dårlig mave og opkast. Ja en af drengene fortalte at han havde kastet op og måtte så sluge det hele igen fordi han havde hjelm på. De var ankommet på Lodgen i 41 gr. Nogen gik lige direkte i seng. Der var også en der havde så dårlig mave at det gik ud over sengen (jeg nævner ingen navne). Mette er kommet ud til Lågen for at hente os, da vi jo skal køre blandt vilde dyr det sidste stykke, for at komme ud til Lodgen. Finn og jeg (Anja) kører bagerst og Anne Thea og Michael lige foran. Anne Thea laver et stunt og vælter, det er jo ikke særligt sjovt hvis der står en løve på lur. De andre er langt foran, så det er om at få rejst cyklen op i en fart, graderne under hjelmen steg vidst til Kogepunktet. Vi når frem med livet i behold og får tildelt nogen rigtig dejlige hytter. Mette serverer en dejlig frokost og det er lidt spændende at være blandt vilde dyr.(der er IKKE noget hegn omkring hvor vi bor.) Efter frokosten kommer Ian og henter os, vi skal på flod safari. En meget spændende sejltur på Olifant River, hvor vi ser rigtig mange giraffer, flodheste og elefanter. En elefantflok føler sig truet da vi kommer for tæt på med båden, fører elefanten springer ud i vandet og truer os. Der bliver taget mange billeder. Vi er tilbage igen ved 19 tiden. Ved 20 tiden spiser vi kold suppe, lam med cous cous og grønsager og slutter med en dejlig dessert. Desværre er mange stadig plaget af dårlig mave. Vi bliver fulgt til døren af to meget store hunde og Mette med en meget stor lommelygte. Ja der er jo vilde dyr i nærheden. En elefant var meget tæt på hytterne.

Det er blevet fredag og vi skal meget tidligt op, for vi bliver hentet kl. 5 (om morgenen)af Ian, som vi køre os rundt i Kryger parken. Da det er meget svært at komme ud af dynerne er der da også et par stykker der kommer af sted uden morgenmad. Kryger nationalpark er omkring 100 år gammel, parken er på omkring 35000 km2 stor, ca 350 km lang og omkring 65 km bred, parken har ni indførelser og strækker sig helt ind i Mosambique og Zimbabwe. Parken har en bestand på ca. 147 dyrearter, 50 fiskearter og 507 fuglearter. Antallet af elefanter er på godt 12000, 6900 næsehorn, 1500 løver, 1000 leoparder, 10000 impalaer,6700 giraffer, og 31000 bøfler. Vi følger vejen fra Phalaborwa mod syd ca. 150 km og køre ind i parken omkring Paul Kryger indførelsen. Vi køre nordpå inde i parken mod Olifant River. Vi ser mange elefanter, flodheste, zebraer, vildsvin, giraffer,aber, impalaer, vaterbuck men ingen løver. Vi fortsætter til Olifant camp hvor vi spiser frokost. Der bliver taget mange billeder undervejs, men da vi sidder i en lukket bil må vi skiftes til at stikke kameraet ud af vinduerne. Vi fortsætter gennem parken hele dagen og køre ud igen omkring Pharlaborwa. En meget lang tur på omkring 12 timer og mange km. Hjemme igen hos Michael og Mette er det tid til et bad efter den lange og varme tur. En elefant kommer på besøg og drikker af poolen. Den lusker lidt omkring ved hytterne og ikke alle er lige trykke ved situationen, der bliver kigget en ekstra gang inden man forlader hytterne og går ned for at spise aftensmad, Det er meget spændende med en elefant i haven, men også lidt farligt, måske møder man den på vej hjem i seng.

Lørdag morgen skal vi igen tidligt op. En enkelt vælger at blive i sengen på grund af maveproblemer, men vi andre drager af sted kl 5. Vi bliver igen hentet af Ian som køre os til et sted i parken hvor vi skal gå tur blandt vilde og farlige dyr. Vi bliver fulgt af fire cheetaher (geparder) på ti md. Deres mor blev dræbt af en løve for omkring tre- fire uger siden. Under hele gåturen har vi bevæbnet vagter med. Vi mødte dog kun en krokodille på vores omkring to timers gåtur. Turen blev afsluttet med en go gang morgenmad. Vi køre tilbage til vores Lodge, hvor vi pakker motorcyklerne og siger farvel til Mette og Michael.Vores tur fortsætter sydpå til Nelspruit, White River og videre mod Carolina hvor et frygteligt uvejr bryder ud. Lynene slår ned overalt og i silende regn finder vi meget hurtigt et sted at overnatte. Området hedder Forever Reesort. Der er både hotel og hytter, butikker, forlystelser, restauranter ja og da også en kirke, hvis nogen skulle trænge.

Søndag morgen er vi ved at være tæt på hjemrejse dagen, så vi køre mod Durban. Michael, Anne Thea, Max, Erik og Vita køre mod Ladysmith hvor de vil finde et sted at overnatte. Finn og Anja kører langs Swatziland og ud mod kysten og videre mod Durban. Undervejs bliver Finn da også standset af politiet, men selvfølgelig har han da alle sine papirer i orden og vi får hurtigt lov til at fortsætte vores omkring 700 km lange tur til Durban. Vi overnatter på star lodge, som jeg ikke vil anbefale til andre. Prisen var inkl.. Morgenbuffet, som vidste sig at være en kop kaffe i et plastikbæger, stående i receptionen. Da klokken er omkring ti, køre vi ud til speditøren hvor motorcyklerne skal pakkes sammen. I løbet af formiddagen ankommer alle og får skilt deres cykler så de kan blive sendt hjem til Danmark igen.

Den sidste dag har vi alle valgt at bo på det samme hotel i det nordlige Durban, helt ud til vandet. Et kæmpe hotel og tæt på indkøbs muligheder. Om aftenen spiser vi alle sammen en sidste gang og hjemrejsen bliver planlagt.

Tirsdag morgen kører Finn, Jens, Erik og Lars ud til speditøren. Containeren kommer i løbet af formiddagen, lidt forsinket, men alle burerne med motorcyklerne og alt vores bagage bliver pakket. Da klokken er 11 mødes vi alle i lufthavnen og kl. 13.55 flyver vi til Johannesburg. Efter en ventetid på omkring 5 timer stiger vi ind i to forskellige fly, det ene flyver os til Zurick, det andet flyver til Frankfurt og herfra videre til København. Onsdag morgen lander vi i frost og masser af sne. Vi er hjemme igen efter en rigtig skøn tur, med mange dejlige og tankevækkende oplevelser. Vi har kørt 4522 km. Alle Ducatierne har klaret hele turen uden problemer. Tak til alle for en rigtig dejlig tur.
F.I. Motorcykler

Pedersborg Torv 13 - 4180 Sorø - Tlf. 5783 3348

Find os